Forfatter, sanger og digter Peter H. Olesen, giver i denne episode af LYT et bud på hvad det vil sige at leve indenfor kunstens rammer. På forfatterweb.dk bliver Olesen beskrevet som en oprejst mørkemand, men alligevel rammes man i digtene af et livsmod, der måske mest af alt er til stede som en insisteren på at være til her i verden, på trods af modstand og melankoli.
Hvordan denne insisteren er tilstede i digterens eget liv, og hvad han har at sige om tilværelsen som kunstner i den danske velfærdsstat, kan du høre meget mere om i dette afsnit af LYT, hvor Sebastian Bune er taget på Harbo Bar for at interviewe digteren Peter H. Olesen om, hvad det vil sige at være kunstner i et land som Danmark, og hvad det er for en stemme, der taler i hans digte.
Foto: Jens Astrup